Vådområdeprojekt Velds Møllebæk
Vådområde Velds Møllebæk
Vådområdeprojektet ”Velds Møllebæk” er gennemført i efteråret 2020. Det ligger i Nørre Ådalen, sydvest for Ørum, i Viborg Kommune. Projektområdet ligger i Natura 2000-området 30: ”Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, Simested og Nørre Ådale samt Skravad Bæk” i Natureman subregion N30-13.
Vådområdeprojektet ”Velds Møllebæk” er på ca. 77 ha beliggende i Nørre Ådalen øst for Viborg by.
Tilbageholdelsen af kvælstof forventes at blive på 5,8 tons N/år – til gavn for Randers Fjord. Vådområdet reducerer samtidigt CO2-udledningen med 755 tons CO2-ævivalenter pr år.
Ved etablering af vådområder vil der normalt frigives fosfor i de første år efter etableringen. Denne frigivelse er beregnet til 248 kg P/år.
De væsentligste tiltag i området er, at:
- Velds Møllebæk er ført til et terrænnært slynget forløb.
- Det rørlagte vandløb ”vandløb fra Viskum” er åbnet.
- Dræn, der krydser projektgrænsen er ledt til overrisling.
- Grøfter og dræn i projektområdet er lukket.
Projektet er gennemført i efteråret 2018 ved frivillige aftaler med landmændene og en jordfordeling omfattende 18 ejendomme og 77 ha.
Viborg Kommune har gennemført projektet i samarbejde med lodsejerne.
Yderligere oplysninger og film om projektet på Viborg Kommunes hjemmeside: Vådområdeprojekt - Velds Møllebæk ved Nørreåen - Viborg Kommune
Økonomi
Projekt periode: 2018-2020
Projekt finansiering:
EU midler: 2.348.407 kr.
Nationale midler: 782.803 kr.
Projekt sum: 3.131.210 kr.
Kontaktperson
Keld Schrøder-Thomsen
Viborg Kommune
mail: kes@viborg.dk
tlf: +45 87 87 55 58