Græsning

For at beskytte mange forskellige planter og insekter på naturarealer, er det vigtigt at arealerne plejes, så de ikke gror til.

Hvilke plejemetoder, der skal anvendes, vil afhænge af, hvordan arealerne ser ud i dag. Et meget tilgroet areal skal måske ryddes, før det kan lade sig gøre at sætte hegn og dyr på. En meget næringsrig eng kan med fordel høstes i en årrække for at fjerne næringsstoffer.

Nogle arealer bliver græsset af mange dyr i en kort sommerperiode. Det vil give mere natur og højere biodiversitet, at lade færre dyr græsse i en længere periode – gerne hele året. Et lavt græsningstryk vil betyde, at flere planter vil nå at blomstre og smide frø. Det vil give flere levesteder og føde til mange arter af fugle, insekter, svampe m.fl. Desuden vil de arter, der lever i og af gødning fra dyrene trives bedre, når der er frisk forsyning hele året.

På mange naturarealer er græsningen ophørt og dermed plejen af de naturtyper, som vi er forpligtet til at passe på.

I projektet arbejdes der for at gøre naturpleje til en rentabel driftsgren. Hvis det kan betale sig at holde naturplejedyr, vil det betyde, at mange arealer vil blive afgræsset vedvarende.

I projektet arbejdes der bl. a. med etablering af græsningsfaciliteter, som etablering af hegn, læskure, klaplåger mv. Derudover arbejdes der med en ”grejkasse”, der stiller manglende udstyr til rådighed og ”låne-køer”, hvis man ønsker at etablere et dyrehold eller at få afgræsset et lille areal.

Projektet vil desuden udvikle og afprøve nye hjælpemidler til dyrehold.