Markedsføring af naturkød

Markedsføring af naturkød

I projekterne Life Natureman og "Naturen - en rentabel del af landbruget" arbejder vi for at gøre naturpleje til en rentabel driftsgren for landmanden.

Som del af naturplejen produceres der værdifulde kvalitetsprodukter, som eksempelvis naturkød fra robuste kvægracer.

Vi oplever en stigende efterspørgsel og betalingsvilje fra forbrugerne i forhold til kvalitetsfødevarer, der er produceret under høje miljømæssige, klimamæssige og etiske standarder.

Naturkød kan i meget høj grad leve op til denne efterspørgsel, og der er derfor et stærkt potentiale for at opnå gode priser, hvis dette kød brandes og distribueres til de rigtige kunder.

Man kan i dag være heldig at finde naturkød i gårdbutikker og lokalt detailsalg, men der er langt større potentialer i at få dette værdifulde biprodukt af naturpleje, gjort tilgængeligt for forbrugeren. Vi ønsker derfor at bidrage til at udvikle kæden fra produktion til kunde. Dette vil ske via branding og målretning af vejen fra producent til forbruger, så potentialet for merværdi kan indfries.

Life Natureman og ”Naturen en rentabel del af landbruget”, ledet af Mariagerfjord Kommune, arbejder derfor på at udvikle et eller flere koncepter for naturkød.