LIFE IP Natureman deltog på dyrskuet med en stand. På standen fremviste vi bl.a. de film der er indtil videre, er lavet om projektet på vores nye infostander. I løbet af de to dage fik vi snakket med en del af deltagerne i dyrskuet, og der var især interesse for AMU-kurserne i naturforvaltning, som projektet samarbejder med Nordjyllands Landbrugsskole om. Der var også en del interesse for at høre om tekniske hjælpemidler i naturplejen så som GPS og droner.
For os der bemandede standen, var der heldigvis også tid til at studere de forskellige kødkvægsracer som blev fremvist og bedømt i ringen. Vi blev lidt klogere på de sjældne racer (for Danmark) som Speckle Park fra Canada og Grauvieh fra Tyrol. Derudover var det dejligt at se nogle flotte naturplejedyr som Dexter og Galloway.