Høst af biomasse på vandmættede lavbundsjorde er blevet præsenteret på to store konferencer

Foto: Food & Bio Cluster Denmark

I Natureman arbejdes der med at udvikle naturpleje af lysåben natur til en rentabel driftsgren for landbruget. Udviklingen af høst af biomasse fra vandmættede, ugødede lavbundsjorde til en driftsgren vil være et vigtigt skridt for at fremme biodiversiteten i ådalene ved at skabe større sammenhængende naturarealer med engvegetation i tilknytning til de særligt sårbare naturtyper som rigkær og kildevæld. Arbejdet i Natureman med at udvikle høst af biomasse fra engarealer til en rentabel driftsgren for landmændene er i december 2023 blevet præsenteret på to store konferencer.

Biogas Danmark Konferencen 2023 blev den 6. december afholdt i Vingsted Konferencecenter med ca. 350 deltagere. Her fortalte skovfoged Ole Hyttel fra Naturstyrelsen om arbejdet med at udvikle teknologien i regi af Natureman og GUDP projektet Høsttek. Se præsentationen om "Nye muligheder for at skaffe biomasser".

Seges Innovation afholdt den 8. december 2023 webinaret: ”Klimaindsats på kulstofrige landbrugsjorde” med ca. 80 deltagere. Her havde skovfoged Ole Hyttel fra Naturstyrelsen et oplæg om "Høst af biomasse på kulstofrige landbrugsjorde – praktiske erfaringer fra Life IP Natureman og Høsttek".

Du har også mulighed for at se eller gense webinaret på Seges Innovations egen hjemmeside

Yderligere oplysninger

Ole Hyttel
Skovfoged
Naturstyrelsen
Mail: ohy@nst.dk
Tlf: +45 72 54 39 01 mobil: +45 20 66 82 21