Sammenhæng mellem vandstand, vandkemi og vege­tation i rigkær

Sammenhæng mellem vandstand, vandkemi og vegetation i rigkær

Kan man blive klog på vandstand og vandkvalitet i rigkær ved at undersøge rigkærets planter? 

Det spørgsmål skal et nyt pilotprojekt mellem Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet i regi af NOVANA være med til at afklare.

Tidligere har man studeret rigkærets vandkvalitet, fx hvor belastet vandet er med næringsstoffer, via rør stukket ned i mosen. Men det kræver mange rør og mange målinger, og det er dyrt, hvis metoden skal rulles ud i hele landet. 

Hvis man derimod kan bestemme vandkvaliteten ud fra sammensætningen af planter og mosser på rigkærets overflade, så er det både hurtigere og langt billigere.

Projektet gennemføres på otte lokaliteter i midtjyske- og himmerlandske ådale, der er omfattet af EU's LIFE IP Natureman-projekt. 

Kan vegetationen og næringsstoffer i planter afsløre vandkvalitet?

I det nye pilotprojekt undersøges det, hvordan vegetationen af karplanter og mosser hænger sammen med forekomst af trykvand og svingninger i vandstanden, samt vandets og vegetationens indhold af næringsstofferne kvælstof og fosfor. 

Jagt på en effektiv metode

Rigkær er én af habitatdirektivets våde naturtyper, der eksempelvis også tæller kildevæld, tidvist våde enge, højmoser, klitlavninger og skovbevoksede tørvemoser, der alle er afhængige af mængden og kvaliteten af det vand de påvirkes af.

Hydrologien har særlig stor betydning for kilder og rigkær, som er defineret ved at gennemstrømmes af grundvand. Udstrømningsområderne for grundvandet er ofte uforudsigelige og ret lokale, mens de påvirkede områder kan have langt større udstrækning, men ofte er afgrænset af grøfter.

Formålet med pilotprojektet er at udvikle ekstensive indikatorer for hydrologi, så man kan vurdere naturtypernes tilstand og udvikling over tid. Kortlægning og overvågning af hydrologi med vandstand er ressourcekrævende og ikke umiddelbart foreneligt med den ekstensive overvågning, som er tilrettelagt i NOVANA.

 

Fakta om projektet

Pilotprojektet gennemføres på otte lokaliteter med forekomst af velfungerende rigkær i midtjyske og himmerlandske ådale, der er omfattet af LIFE IP Natureman-projektet. På hver lokalitet undersøges to prøvefelter, dels et område med rigkær i optimal tilstand, dels et område i mindre optimal tilstand. Placeringen af vandstandsmålingerne defineres altså af vegetationen og ikke af geologien i området.

I slutningen af 2018 udførte GEUS en jordbundsundersøgelse og stod for opsætning af to vandstandsrør ved hvert prøvefelt, hvor det ene rør måler den aktuelle vandstand, mens det andet rør måler vandets trykpotentiale. I rørene er installeret vandstandsloggere der løbende måler vandstandssvingningerne over året.

Vandstandsrør ved to prøvefelter i Villestrup Ådal tæt på Store Blåkilde. Foto: Miljøstyrelsen

I sommeren 2019 har Miljøstyrelsen udført vegetationsanalyser af karplanter og mosser. Desuden måles pH samt indhold af kvælstof og fosfor i rodzonen tre gange årligt, idet forskellige metoder til udtagning af vandprøver testes, og der udtages en løvprøve af kærmosser til måling af kvælstof og fosfor.

I 2019 er der gennemført vegetationsanalyser i form af pinpoint-analyser og 5 m-cirkler samt registrering af strukturdata ved hvert prøvefelt. Herudover skal der foretages en registrering af mikrotopografien, som har stor betydning for vegetationens sammensætning.

Pejling af vandstand i rigkæret i Jordbro Ådal. Foto: Miljøstyrelsen

Pilotprojektet er planlagt til at løbe over 3 år for at undersøge år-til-år variationen, dvs. belyse hvor stor variation man vil kunne forvente mellem årlige målinger udtaget på samme tid og med samme metode. 

Svaret på om vegetationen har potentiale som fremtidig indikator for hydrologi håber Miljøstyrelsen at nå frem til, når de mange indsamlede data er analyseret efter projektperioden, hvor resultaterne forventes at blive publiceret.

Projektdeltagere

  • Henriette Bjerregaard (Miljøstyrelsen, Midtjylland)
  • Kamilla Harlev Mai, (Miljøstyrelsen, Nordjylland)

Økonomi

Projektperiode: 2018 - 2021
Projektfinansiering:
    National finansiering
Projektsum: ca. 1.500.000 kr.

Kontaktperson

Henriette Bjerregaard
Miljøstyrelsen, Midtjylland
mail: henbj@mst.dk 
tlf.: +45 72 54 38 58
mob.: +45 29 16 01 66