LIFE IP Natureman skudt i gang i Sønderup Ådal

Publiceret 04-12-2019

Vesthimmerland og Rebild Kommuner har afholdt to møder for lodsejerne i Sønderup Ådal den 20. og 27. november 2019 på Restaurant Skivum Krat. Der deltog ca. 30 lodsejere fra området i hvert møde.

Kommunerne præsenterede projektet LIFE IP Natureman – ”Landmanden som naturforvalter” og Sønderup Ådal som projektområde for lodsejerne. 

Kommunerne orienterede om projektets formål samt de muligheder der er for lodsejerne til at få hjælp til mange naturplejerelaterede tiltag.

Mette Møller Ragborg fra Agri Nord orienterede om naturpleje og biodiversitet samt hvilke muligheder der er for at søge støtte til forskellige naturplejetiltag under landdistriktsprogrammet.

 

Yderligere oplysninger:

Biolog Anja Daugbjerg Hansen, Rebild Kommune
Mail: Obfuscated Email
Tlf.: +45 99 88 76 56