Nu igangsættes multifunktionel jordfordeling i Nørreådalen ved Ørum

Målet er gennem frivillige aftaler at skabe bedre vilkår for naturen og miljøet samt at tilbyde landmændene andre landbrugsarealer, der ligger tæt på gården og som er passende for den enkelte lodsejers bedrift. Det forventes, at der vil deltage omkring 80 lodsejere i jordfordelingen og at der samlet kan omfordeles ca. 700 hektar. Landbrugsstyrelsen har tidligere givet et betinget samtykke til projektet, der var betinget af den nu gennemførte forundersøgelse.

Lodsejerne spiller en helt central rolle i det her puslespil og vores jordplanlæggere ser frem til at komme i gang med forhandlingerne med lodsejerne, så vi kan hjælpe til at muliggøre realiseringen af projektet, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Frank Josephsen Kargo.

Det er Naturstyrelsen, der står for projektet i samarbejde med Viborg Kommune. Formålet med projektet i Nørreådalen er blandt andet at beskytte sjælden natur, beskytte grundvandet, reducere klimabelastningen fra dyrkning af lavbundsarealer og etablere stier til glæde for friluftsfolket.

Dette projekt passer som fod i hose med det store LIFE-Natureman-projekt, som Viborg kommune og Naturstyrelsen allerede arbejder med, og jeg er derfor helt sikker på, at det vil bidrage til store samlede gevinster for både natur og landbrug i området, siger skovrider i Naturstyrelsen Bendt Egede Andersen.

I Viborg Kommune er projektet en direkte udløber af et intenst arbejde med at lave en landskabsstrategi for Nørreådalen. Gennem bl.a. interviews har jordejere og landmænd vist stor interesse for at være med i en jordfordeling.

Jordfordeling kan netop bruges som redskab til at komme af med de våde enge ved Nørreåen, som ikke kan dyrkes. Samtidig kan andre få mulighed for at købe arealerne til naturpleje. Det samme gælder på landbrugsarealer, der ligger hvor grundvandet dannes. Her kan der komme restriktioner ift. landbrug, og derfor kan en mulighed for at afhænde arealet og få erstatningsjord være ønskeligt, siger Jørgen Jørgensen, afd. Leder Natur og Vand.

Læs mere om Multifunktionel Jordfordeling (MUFJO)
Læs mere om Naturprojektet MUFJO i Nørreådalen

Yderligere info om projektet:

Landbrugsstyrelsen
Sanne Lisby Eriksen
Jordfordeling & Landbrugslov
Mail: saneri@lbst.dk
Tlf: +45 22 92 95 41

Naturstyrelsen Himmerland
Martin Nissen Nørgård
Projektleder
Mail: marno@nst.dk
tlf. +45 93 56 41 00

Viborg Kommune
Hanne Døssing Hornum
Koordinator
Mail: hdh@viborg.dk
tlf. +45 87 87 55 05