LIFE IP Natureman

- landmanden som naturforvalter

Lavbundsprojektet ”Heltzen Pumpelag og Enge” i Nørreådalen

Lavbundsprojektet ”Heltzen Pumpelag og Enge” ligger i Nørre Ådalen, sydøst for Ørum, ca. midt mellem Randers og Viborg i Viborg Kommune. Projektområdet ligger i Natura 2000-området 30: ”Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, Simested og Nørre Ådale samt Skravad Bæk” i Natureman subregion N30-11.

Lavbundsprojektet ”Heltzen Pumpelag og Enge” dækker et 140 ha stort område i Nørre Ådalen øst for Viborg. Vandstanden er hævet i projektområdet ved fjernelse af tre pumpestationer og gennembrydning af diger langs nuværende landkanaler og pumpekanaler 7 steder, så der etableres ind- og udløb ved nye søer. Derudover har man fjernet 51 drænbrønde, syv drænsystemer og sløjfet 33 grøfter med en samlet længde på omkring 8700 meter.

Projektet vil årligt tilbageholde 3450 ton CO2-ækvivalenter. Projektet vil samtidigt reducere udledningen af kvælstof til Randers Fjord med 5,4 ton N pr år og reducere udledningen af fosfor til fjorden med 770 kg pr år. Projektet vil derfor give en forbedring af miljøtilstanden og bedre betingelser for dyr og planter i Randers Fjord. Projektet vil forbedre biodiversiteten og sammenhængningskraften af levesteder og naturtyper i Natura 2000-området

Projektet er gennemført i efteråret 2018 ved frivillige aftaler med landmændene og en jordfordeling omfattende 6 ejendomme og 142 ha.

Naturstyrelsen har gennemført projektet i samarbejde med Viborg Kommune.

Yderligere oplysninger om projektet på Naturstyrelsens hjemmeside

Projekt periode 2017-2018

Projekt finansiering:

Nationale midler: 3.5 mio. kr 
EU Landdistrikts program: 10.5 mio. kr.

Projektsum:

14 mio kr.

Martin Nissen Nørgård

Projektleder
Naturstyrelsen