LIFE IP Natureman

- landmanden som naturforvalter

Ny forbedret maskine til høst af biomasse

Innovationsfonden har bevilliget 160.000 kr. til en forbedring af den høstmaskine, som Curru-Tek anvender til høst af biomasse på arealer indenfor LIFE IP Natureman projektområdet.

Innobooster-projektet omfatter konstruktion af et nyt lad, som er væsentligt lettere og med 50 % større kapacitet. Tippefunktionen og ny hydraulik skal videreudvikles. Målet er, at høstmaskinen skal kunne høste uden at der er en frakørselsmaskine ved siden af. De udviklede løsninger overføres til virksomhedens frakørselsvogne og målet er at kapaciteten bliver så stor, at der kun skal bruges en frakørselsvogn pr. høstmaskine. Med det forbedrede maskinel forventes en væsentlig optimering af arbejdet med at udvikle biomassehøst til en driftsgren.

Projektet har en samlet økonomi på 0,5 mio. kr.

Danmarks Innovationsfond er en fond under Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvis formål det er at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Et innobooster-projekt skal på en innovativ måde være med til at udvikle og markedsmodne et nyt produkt eller service, eller opnå en betydelig forbedring af en proces i en virksomhed, så virksomhedens konkurrenceevne forbedres markant. Innobooster projekter kan søges af en virksomhed der ligger inden for rammerne af EU Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder.

Økonomi

Projekt periode 2019

Projektfinansiering:

Innovationsfonden 160.000 kr
Curru-Tek: 340.000 kr
Projektsum: 500.000 kr

Ole Hyttel

Skovfoged
Naturstyrelsen