LIFE IP Natureman

- landmanden som naturforvalter

Høstmaskine

Høsttek

Med 23 millioner kroner i ryggen vil seks virksomheder, to universiteter, Naturstyrelsen og Food & Bio Cluster Denmark bidrage til at udtagning og vådgøring af lavbundsjord kan blive et reelt virkemiddel for landbruget i kampen for at reducere udledningen af klimagasser. Projektet vil desuden bidrage til at fremme sjælden og truet lysåben natur i ådalene, og give landmanden nye bæredygtige forretningsområder, hvor biomassen kan indgå i nye, attraktive, cirkulære produkter.

Der findes i DK ca. 171.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder med ordinær landbrugsdrift, som i dag udleder store mængder CO2 pga. dræning og dyrkning. Ved at stoppe landbrugsdriften og gøre dem våde igen, kan man nedbringe CO2-udledningen markant, hvilket er baggrunden for regeringens planer om at udtage store arealer.  

På en del af lavbundsjorderne dyrkes der i dag forskellige afgrøder. Dyrkningen medfører, at tørven falder sammen og udleder klimagasser. Andre betydelige arealer med lavbund er i de senere år udgået af driften og i stedet vokset til med tagrør, dunhammer, brændenælder og andre høje urter, en tilstand som er naturmæssigt fattig, og hvor der fortsat sker en frigivelse af klimagasser.

For at reducere udledningen af CO2 fra sådanne jorder, skal vandstanden hæves og vandmætte tørven. For at øge naturindholdet skal biomassen om muligt fjernes fra arealerne, så tidligere enge kan genskabes.

De eksisterende høstmaskiner kan imidlertid ikke bruges, da de er for tunge og ødelægger jorden. Udvikling af nye maskiner ”som kan gå på vandet” er således nødvendigt – både hvor man vil forbedre naturværdier og hvor man vil skabe en driftsgren – og gerne hvor begge dele kan ske på en gang.  

Natur og vandmiljø

Mere end 200.000 ha lavbundsarealer i de danske ådale har tidligere haft store naturværdier bla. pga. af den ekstensive landbrugsdrift med bl.a. høslæt og afgræsning. Ved at gøre det muligt igen at høste enggræs på vandmættede lavbundsjorder, åbner projektet mulighed for at genskabe naturlige afvandingsforhold og øge naturindholdet i ådalene.

Samtidig vil projektet bidrage til løsning af andre velkendte miljøproblemer, nemlig landbrugets udledning af kvælstof og fosfor. Lavbundsjorderne kommer til at være et effektivt filter mellem dyrkningsfladen og vandmiljøet. Høst af biomasse i ådalene kan fjerne store mængder kvælstof og fosfor fra disse vandløbsnære arealer, og reducerer dermed bidraget af næringsstoffer til vandmiljøet. En periode med høst af indvandrede brændenælder, tagrør og dunhammere på ugødede lavbundsarealer vil endvidere over en årrække kunne genskabe engarealer med tilhørende karakteristiske planter og insekter, hvor dette måtte være målet.

Naturstyrelsen arbejder i et igangværende naturprojekt ”LIFE IP Natureman – landmanden som naturforvalter” sammen med landbrugsorganisationer og otte midt- og nordjyske kommuner for at fremme sjælden og truet lysåben natur i ådale i Natura 2000-områder. Projektet understøtter bl.a,  at udvikle naturpleje af lysåben natur til en driftsgren for landmanden.

  • Udvikling af effektive høstmuligheder af biomasse fra vandmættede, ugødede lavbundsarealer til en driftsgren vil være et vigtigt skridt for at fremme biodiversiteten i ådalene ved at skabe større sammenhængende naturarealer med engvegetation i tilknytning til  de særligt sårbare naturtyper som rigkær og kildevæld, siger Bendt Egede Andersen, skovrider i Naturstyrelsen.

Udvikler høstmaskine til vandmættede jorder

Et centralt mål for det nye projekt er derfor udviklingen af en helt ny høstmaskine med en professionel kapacitet, der kan udføre naturpleje og høste skånsomt på vandmættet blød jord. En udvikling, som knytter dette projekt sammen med det igangværende Natur-projekt ”LIFE IP Natureman.

  • Vi har gennem en årrække arbejdet med at udvikle teknologi til høst af biomasse på lavbundsjorde med natur. Vi er har godt styr på værdikæden, organisering af høsten og optimering af logistikken, men har kæmpet med en teknologi, der ikke har haft tilstrækkelig kapacitet, og som har haft en række udfordringer i forhold til anvendelsen på bløde arealer. Vi ser derfor frem til, at projektet vil løse disse mangler, siger Bendt Egede Andersen, skovrider i Naturstyrelsen.

Unikt netværk skaber nye forretningsområder

Transportvejen fra mark til kunde skal optimeres, og projektet skal bidrage til, at biomassen bliver en ressource, der kan anvendes til helt nye produkter. Græs skal indgå i udvinding af protein, og fibrene skal bl.a. anvendes i produktion af bæredygtige byggeplader.

Projektet er skabt af Food & Bio Cluster Denmark, der har samlet de rette parter i klyngens unikke netværk: Private virksomheder, offentlige aktører og vidensinstitutioner, som ellers ikke ville have fundet sammen i et projekt som dette, der adresserer klima- og miljøudfordringer gennem udvikling af nye forretningsområder for landmanden.

  • Der er tale om et projekt, hvor ny forskning fører til nye bæredygtige produkter, og hvor vi har mulighed for at skabe nye værdier på mange niveauer, siger Lars Visbech Sørensen, CEO i Food & Bio Cluster Denmark. 

Fakta

Projektet har et budget på 23 mio. kr. med en projektbevilling på 14 mio. kr. fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Projektet er berammet til fire år og begynder den 1. januar 2021. 

7 danske virksomheder, 2 universiteter, Naturstyrelsen og Food & Bio Cluster Denmark deltager i projektet. Hver især bidrager de til værdikæden fra græs på engen til at udvikle færdige produkter: 

  • Høstteknologi med Curru-Tek ApS som producent,
  • Bæredygtige byggeplader med Kronospan ApS og Jena Trading ApS som producenter,
  • Protein fra enggræs med BiomassProtein ApS som producent,
  • Logistikkæden fra mark til kunde udvikles af AST A/S og Eiler Chr. Knudsen A/S
  • Conterra ApS udvikler et værktøj, som kan inddele lavbundsjorder i forskellige klasser.   
Logo Food og Bio Cluster Denmark

Økonomi

Projekt periode

2021-2025

Nationale midler

GUDP

 kr. 14.437.770

Øvrige Offentlige midler:

Natustyrelsen

Aalborg Universitet

Københavns Universitet

kr.      796.000

Private midler:

Curru-tek Aps

Kronospan Aps

Jena Trading Aps                     

BiomassProtein Aps

AST A/s

Eiler Knudsen A/S

Conterra Aps

 Kr.  7.758.346

 

 

Ole Hyttel

Skovfoged
Naturstyrelsen Himmerland