LIFE IP Natureman

- landmanden som naturforvalter

Kortlægning, genopretning og forvaltning af grundvandsfødte moser og kildevæld

 

I store dele af NV-Europa er de naturlige mosestrækninger i ådale og langs kysterne helt eller delvist dannet af udstrømmende grundvand, hvorved der dannes kildevæld, ellesumpe, pilekrat og ikke mindst lysåbne hængesække og rigkær. Disse naturtyper er exceptionelt rige på plantearter og mosser og er desuden levested for en række sjældne svampe og hvirvelløse dyr.

For at kunne nyttiggøre de potentielt produktive tørvejorder er moserne i stort omfang blevet udgrøftet og tillige ofte omlagt til næringsrige kulturenge eller dyrkede marker. I takt med at tørvejordene har sat sig er driften mange steder ophørt og moserne er groet til med høje græsser, rørsump og krat.

Som resultat af denne historiske udvikling er naturlige næringsfattige, grundvandsfødte vådområder blevet sjældne og en række habitattyper er derfor blevet medtaget på Habitatdirektivets bilag 1. Data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA, indsamlet i perioden 2004-2014, viser at der sker en fortsat forværring af tilstanden i de grundvandsfødte lysåbne habitattyper og medfølgende tab af typiske sårbare plantearter og mosser. Vi kender ikke den direkte årsag til forværringen, men såvel international forskning som analyser af vegetationen i danske rigkær peger på hydrologiske ændringer og deraf følgende næringsstofbelastning som vigtige årsager. Der er derfor behov for at få afklaret hvilke virkemidler, der bedst genopretter grundvandsbetingede mosetyper. Desuden er der behov for en effektiv kommunikation mellem forvaltere og forskere om de vigtigste problemstillinger og spørgsmål der kan opstå i forvaltningen af ådalenes natur, så der sker en effektiv overførsel af viden fra forskningen til forvaltningen.

Det vil vi gøre ved at:

  1. Udvikle metoder til bio-hydrologisk kortlægning af ådale med fokus på forekomst af vådområder med intakt hydrologi, vandkemi og vegetation, udstrømningszoner for grundvand og afstrømningsforhold for vand (terræn, dræn og grøfter).
  2. Udvikle metoder til at opstille målsætninger for ådalen baseret på biologisk og hydrologisk kortlægning med prioritering af hvilke områder som egner sig til hel eller delvis genopretning.
  3. Afprøve og undersøge virkemidler til genopretning (af naturlig hydrologi, vegetation og afledt biodiversitet), herunder forskellige former for drift af arealerne (græsningsmodeller, høslæt, brand og naturlig succession).

Projektdeltagere

Forskergruppen:

– Rasmus Ejrnæs (AU)
– Camilla Fløjgaard (AU)
– Dagmar Kappel Andersen (AU)
– Hans Henrik Bruun (KU)
– Louise Juhl-Lehmann (KU)
– Bettina Nygaard (AU)
– Geoffrey Brian Groom (AU)
– Jesper Moeslund (KU)
– Annette Baattrup-Pedersen (AU)
– Ole Munch-Johansen (WatsonC)

Projektsamarbejde (forvaltergruppe):

– Jørgen Bidstrup (Naturstyrelsen Himmerland, Projektleder LIFE IP Natureman)
– Rasmus Fuglsang Frederiksen (Mariagerfjord Kommune)
– Lise Frederiksen (Mariagerfjord Kommune)
– Henriette Bjerregaard (Miljøstyrelsen, Kronjylland)
– Lars Christian Adrados (Thisted Kommune, LIFE RigKilde)
– Allan Eskesen (Jammerbugt Kommune, LIFE RigKilde)
– Erik Vinther (LIFE Kærprojektet)
– Karsten Funch Madsen (Viborg Kommune)
– Torben Ebbensgaard (COWI)

Økonomi

Projektperiode:

2017 - 2020

Projekt- finansiering:

Aage V. Jensen Naturfond

Projektsum:

Kr. 5.900.000

Kontaktperson

Rasmus Ejrnæs

Seniorforsker Institut for Bioscience

Århus Universitet

Kontaktperson

Camilla Fløjgaard

Institut for Bioscience

Århus Universitet

Yderligere oplysninger

Aage V. Jensen Naturfond