Bliv konsulent i naturpleje i Natureman

Deltag i uddannelsesdagen torsdag den 10. oktober og bliv optaget på EU-projektets liste over konsulenter. Land-, skovbrugs-, jagt- og vildtforvaltningskonsulenter kan nu søge om optagelse på liste over konsulenter, som kan yde rådgivning i forbindelse med EU-projektet LIFE IPE Natureman – Landmanden som naturforvalter.

Naturstyrelsen yder tilskud til rådgivning af private land- og skovbrugere inden for de Natura2000 områder, der er omfattet af projektet og i overensstemmelse med LIFE-projektets formål.

LIFE IPE Natureman – Landmanden som naturforvalter arbejder for at gøre naturforvaltning til en driftsgren for private land- og skovbrugere, herunder gøre det økonomisk rentabelt at afgræsse eller på anden måde drifte naturområder.

Herved bidrager projektet til at fremme bevaringsstatus for en række naturtyper og arter i 11 Natura 2000 områder i Kronjylland og Himmerland.

Søg om tilskud til rådgivning

Tilskuddet kan gives til konsulenter, som er optaget på den åbne ”Listeordning” vedr. rådgivning af private land- og skovbrugere.

For at søge om optagelse på ”Listeordningen” skal konsulenter opfylde en række krav til kompetencer samt deltage i en fælles uddannelsesdag.

Uddannelsesdagen blev afholdt torsdag den 10. oktober på Nordjyllands Landbrugsskole.

På projektets hjemmeside kan du læse mere om kravene til konsulenter og om hvilke typer af rådgivning, der kan gives tilskud til.

Link til Life-Natureman - tilskud til rådgivning.