God opbakning til at arbejde videre med et stort lavbundsprojekt i Nørreådalen syd for Mollerup og Kvorning.

Området ligger indenfor Life-IP Natureman projektområdet i Viborg Kommune. På opfordring af en lodsejer i området ønsker Naturstyrelsen at igangsætte en forundersøgelse, der skal at afklare mulighederne for at gennemføre et lavbundsprojekt i Nørreådalen syd for Mollerup og Kvorning. Undersøgelsesområdet udgør ca. 373 ha

Tirsdag aften 29.oktober 2019 afholdt Naturstyrelsen Himmerland informationsmøde i Kvorning.

Martin Nissen Nørgård fra Naturstyrelsen orienterede de ca. 35 fremmødte lodsejere om de forskellige muligheder, der ligger i projektet. Hanne Stadsgaard Jensen fra Viborg Kommune, fortalte om hvordan projektet kan indgå som element i Viborg Kommunes øvrige planer for området.

Der arbejdes med muligheder for en Landskabsstrategi for Nørreådalen og med EU-projektet LIFE-IP NATUREMAN, ”Landmanden som naturforvalter”.  Jesper Blaabjerg fra Landbrugsstyrelsen i Tønder gennemgik hvordan man praktisk griber jordfordeling an og de muligheder der ligger i det.

Efterfølgende var der dialog med lodsejerne og der var en god opbakning til at gå videre med forundersøgelsen.